Privatøkonomisk brevkasse: Her er cheføkonomens bedste råd til forårsrengøring af dit private forbrug

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere. Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk. Kære brevkasse Med inflationen, den høje rente og det stadig høje prisniveau har jeg brug for at gøre forårsrent i mit private forbrug, så jeg har flere penge mellem hænderne. Har I nogle gode råd til, hvad jeg skal gøre med min privatøkonomi? Mvh.Lasse Kære Lasse Der er rigtig god grund til at se på, om man får nok ud af sin økonomi. Det er særlig vigtigt, når man har svært ved at få pengene til at slå til, hvilket mange har for tiden oven på de store stigninger i priser og renter. Men det er sådan set også vigtigt, selvom det egentlig går fint nok, for mange vil kunne få mere ud af det med lidt omtanke, siger erfaringen. Det vigtigste råd er at få et overblik, hvilket grundlæggende vil sige at få lavet et budget. I mange tilfælde kan man se i sin netbank, hvordan man har brugt sine penge over det seneste år, og det kan være et godt sted at starte. Mange bliver overraskede – både positivt og negativt – over, hvad de bruger på for eksempel tøj, streamingtjenester eller takeaway. I dagligdagen er det let at blive styret af impulser, men bruger man for eksempel 10.000 kroner om året på kaffe, er det på sin plads at spørge, om det giver glæde nok i forhold til prisen. Er svaret ja, så fint, men ellers må man lægge en begrænsning på sig selv. Når man har overblikket, bliver det også mere overskueligt at se, hvor man kan spare, hvis det er nødvendigt, for eksempel fordi man gerne vil spare op. Det bliver også meget nemmere at få det samlede billede. Mange af os har nok en tendens til at tænke meget over de udgifter, vi hele tiden skal forholde os aktivt til, såsom de daglige indkøb. Man kan bestemt spare meget ved at gå efter de gode tilbud og lægge en fornuftig madplan, men mad og drikke fra butikkerne er kun godt ti procent af vores privatforbrug i Danmark. Mange af de store udgifter gemmer sig måske i faste betalinger, som kører automatisk og er nemme at glemme. Andre kommer sjældent, men fylder alligevel meget. Den gennemsnitlige danske husstand bruger for eksempel 1.500 kroner om måneden på møbler og køkkengrej, bare ujævnt fordelt. Det bedste eksempel på det er måske biler. At tanke op (eller oplade) er dyrt nok i sig selv, men det er ofte kun en mindre del af udgiften. Nyere biler kan let tabe over en krone i værdi for hver kilometer, man kører i dem, og ældre biler giver store værkstedsregninger. Alt inklusive koster en beskeden bil let over 4.000 kroner om måneden. For de fleste er det svært at undvære en bil, men kan man, er der meget at spare, og ellers kan der også være meget at hente i at vælge en så billig bil, som man kan leve med. Det er et område, hvor man nemt undervurderer den samlede udgift. Der er selvfølgelig meget mere, man kan gøre. Tjek, om tingene kan fås billigere hos konkurrenten, prut om prisen, og overvej eventuelt, om der er mulighed for at forbedre indtægten også. Men for mig er overblik det helt essentielle. Med venlig hilsenLas OlsenCheføkonom i Danske Bank https://www.berlingske.dk/dine-penge/privatoekonomisk-brevkasse-her-er-chefoekonomens-bedste-raad-til